Sådan foregår en Body-sds behandling

Behandlingen tager ca. 1 time og 15 minutter og begynder med en kort samtale.

Jeg behandler dig, mens du ligger i undertøj på massagebriksen dækket af et tæppe. Hele kroppen vil oftest blive behandlet i en vekslen mellem pulserende massage, organmassage, stræk og mobiliserende ledfrigørelse.

Under behandlingen vil jeg guide dig til at bruge et særligt åndedræt, der blandt andet kan hjælpe til en dybere afspænding af kroppen.

Efter behandlingen oplever de fleste en dyb afslapning og indre ro. Nogen oplever følelsesmæssige reaktioner, hvilket er naturligt, når kroppens spændinger begynder at slippe. Der er tale om en midlertidig reaktion, men hvis tilstanden er for svær at rumme, er du velkommen til at kontakte mig telefonisk.

I nogle tilfælde vil jeg instruere i body-sds øvelser, som du kan udføre hjemme for at supplere behandlingen.

For at opnå det bedste resultat frarådes det at dyrke hård træning lige efter behandlingen.

Det er en god idé at drikke godt med vand efter behandlingen for at hjælpe kroppen af med de frigjorte affaldsstoffer.

 





 
   

Hans Enemark – Body-sds behandling
Bechgaardsgade 3, 4. sal - 2100 København Ø
Livsgalleriet, Slotsgade 15, 2. sal - 3400 Hillerød
Tlf: 22 99 82 99